click me

Høring

Byrådet har vedtaget at fremlægge Planstrategien 2019 i offentlig høring i 8 uger – i henhold til bestemmelserne i Lov om Planlægning § 24.

Se Planstrategi 2019 her. (åbner i nyt vindue)

Din mulighed

Hvis du har kommentarer til forslaget til Planstrategien 2019 skal du sende dem senest den "4. november 2019" til Teknik og Miljø.

Det kan du gøre her fra siden ved at skrive din kommentar ind i formularen, hvor du også kan vedhæfte billeder, kort eller andre filer i jpg eller pdf format. Du skal oplyse dit navn og adresse, og en e-mailadresse. E-mailadressen bruges til at sende en kvittering retur til dig, når vi har modtaget dine kommentarer.

Alle kommentarer behandles i Byrådet. Til brug for behandlingen i det politiske system udarbejdes en oversigt over alle kommentarer. I oversigten vil dit navn fremgå sammen med den eller de kommentarer du har sendt os.

Byrådet vil i forbindelse med behandlingen af alle kommentarer tage stilling til om planforslaget skal ændres, før det vedtages.

Hvis du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender kommentarer er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette.






Hvis du har adressebeskyttelse sæt kryds her: 





Kommuneplan 2017
MENU
SØG

International natur



Retningslinjer
  1. Inden for internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke:
    1. udlægges byzone eller sommerhusområde
    2. planlægges nye vejanlæg og sideanlæg (servicestationer, materialepladser og lignende)
    3. planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende (for eksempel lufthavne, flyvepladser, jernbaner, luftledningsanlæg, vindmøller, lossepladser og anlæg til deponering)
    4. udlægges nye områder til råstofindvinding
  2. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser, som vil kunne føre til forringelse af de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte.
  3. Hverken inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder må planer og projekter føre til forringelse af levesteder (yngle- og rastesteder) for de arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV.
  4. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, som kan forringe forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen.
  5. Projekter, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Hvis den aktuelle plan skal gennemføres, skal konsekvensvurderingen konkludere, at planen ikke medfører en forringelse eller har en anden negativ indvirkning af naturtyper eller levesteder for arter, som området er udpeget for.
Mål

Staten har i henhold til miljømålsloven udarbejdet Natura 2000-planer for tre områder i Ringsted Kommune:

  • Susåen
  • Allindelille Fredskov
  • Et område omkring Valsølille Sø

Disse områder er omfattet af international beskyttelse. Planerne er bindende for kommunen.

Natura 2000-planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger indsatser i områderne for planperioden 2016-2021. Indsatserne anses som nødvendige for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det forventes, at staten i samarbejde med Ringsted Kommune har vedtaget handleplaner for områderne inden kommuneplanens vedtagelse. Ringsted Kommune er ansvarlig for de dele af planen, der ikke omfatter skovbevoksede, fredskovpligtige arealer.

Ringsted Kommune ønsker i samarbejde med kommunens borgere at skabe betingelser, som kan fremme tilstedeværelsen af de arter og naturtyper, som der er en international forpligtigelse til at værne om.

Byrådet vil:

  • genoprette og/eller sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen
  • sikre, at yngle- og rastepladser for de såkaldte bilag IV-arter, som er beskyttet efter habitatdirektivet, ikke beskadiges eller ødelægges
Redegørelse

Internationale naturbeskyttelsesområder

De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlet betegnelse for Ramsarområder, EF fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. I Ringsted Kommune findes kun EF- habitatområder og for hvert område har staten udarbejdet en Natura 2000-plan:

  • Nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø
  • Nr. 158 Allindelille Fredskov
  • Nr. 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø

Som opfølgning på Natura 2000-planerne for anden planperiode er der i april 2017 vedtaget handleplaner, der skal sikre en forvaltningsindsats i områderne. Både Natura-2000 planer og handleplaner kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

EF-habitatområder er udpeget for at beskytte en række dyr og planter i deres naturlige miljø, og for at sikre visse naturtyper særlig beskyttelse.

Inden for internationale naturbeskyttelsesområder må den aktuelle anvendelse ikke ændres til skade for områderne. Derfor kan der ikke udlægges nye byzonearealer eller sommerhusområder, der berører områderne. Der kan heller ikke placeres nye veje, nye trafikanlæg, nye tekniske anlæg, og nye råstofindvindingsområder. Eksisterende veje, trafikanlæg, tekniske anlæg, og råstofindvindingsområder kan ikke udvides.

  • Vejanlæg omfatter sideanlæg som bl.a. servicestationer, materialepladser og lignende
  • Trafikanlæg omfatter bl.a. lufthavne, flyvepladser, og jernbaner
  • Tekniske anlæg omfatter bl.a. luftledningsanlæg, vindmøller, lossepladser og anlæg for deponering

Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det af afgørelsen fremgå, at det ikke indebærer forringelser af naturtyper og levesteder for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for arter, som området er udpeget for.

Habitatdirektivet indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter jævnfør direktivets bilag IV. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at redegøre for, hvorvidt der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for de pågældende områder, som vil kunne blive påvirket.

Hverken inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder må planer og projekter føre til forringelse af levesteder (yngle- og rastesteder) for de arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV. Byrådet inddrager hensynet til de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV i sin administration. I Ringsted Kommune vil der typisk være tale om paddearter, flagermus og markfirben.

 


Kontakt

Ringsted Kommune

Teknik & Miljøcenter
Rønnedvej 9
4100 Ringsted

+45 57 62 63 00

teknikogmiljo@ringsted.dk

Interne links

Planportal

Kommuneplan

Lokalplaner (kommer senere)

Sektorplaner

Eksterne links

Planloven

Statslige interesser

Regional udviklingsplan