click me

Høring

Byrådet har vedtaget at fremlægge Planstrategien 2019 i offentlig høring i 8 uger – i henhold til bestemmelserne i Lov om Planlægning § 24.

Se Planstrategi 2019 her. (åbner i nyt vindue)

Din mulighed

Hvis du har kommentarer til forslaget til Planstrategien 2019 skal du sende dem senest den "4. november 2019" til Teknik og Miljø.

Det kan du gøre her fra siden ved at skrive din kommentar ind i formularen, hvor du også kan vedhæfte billeder, kort eller andre filer i jpg eller pdf format. Du skal oplyse dit navn og adresse, og en e-mailadresse. E-mailadressen bruges til at sende en kvittering retur til dig, når vi har modtaget dine kommentarer.

Alle kommentarer behandles i Byrådet. Til brug for behandlingen i det politiske system udarbejdes en oversigt over alle kommentarer. I oversigten vil dit navn fremgå sammen med den eller de kommentarer du har sendt os.

Byrådet vil i forbindelse med behandlingen af alle kommentarer tage stilling til om planforslaget skal ændres, før det vedtages.

Hvis du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender kommentarer er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette.






Hvis du har adressebeskyttelse sæt kryds her: 





Kommuneplan 2017
MENU
SØG

Generelle rammer for lokalplanlægning



Retningslinjer

Generelle rammer for Ringsted Kommune

Boligområde (B)

B anvendes til områder, hvis formål er boligbebyggelse. Boligbebyggelse er fritliggende enfamilieboliger, sammenbyggede enfamilieboliger (rækkehuse, kædehuse, klyngehuse, dobbelthuse) eller etageboliger. Der er mulighed for mindre erhverv (klasse 1), der kan indpasses i området uden genevirkning for omgivelserne. Det er en forudsætning, at ejer bor på ejendommen, og at denne fortsat har karakter af beboelse. Der vil kun være mulighed for et skilt på maksimalt 0,25 m2. Parkering skal finde sted på egen ejendom. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til omgivelserne.

Blandet bolig og erhverv (BE)

BE anvendes til landsbyerne i landzone, som består af en blanding af boliger og erhverv – både til jordbrugsformål og andre erhvervsformål. Landsbyerne rummer i mange tilfælde ældre bebyggelse, der oprindeligt er opført til jordbrugsformål, men som ikke i dag anvendes til jordbrugsformål. Landsbyerne udlægges til blandet bolig og erhvervsformål. I disse områder må boliger kun anvendes til helårsbeboelse. Der kan i de blandede bolig- og erhvervsområder indpasses institutioner, mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, service og ikke miljøbelastende erhverv, ligesom der vil kunne indrettes boliger i tidligere driftsbygninger. Nye bygningers udformning og placering skal bidrage til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen.

Centerområde (C)

C anvendes til centerområder, der indeholder en blanding af boliger og byrelaterede formål. Målet er at skabe et levende og mangfoldigt byliv. Der kan kun etableres erhverv i miljøklasse 1. Der kan desuden i disse områder indpasses fx offentlige institutioner, cafeer, restauranter, hoteller, kulturelle institutioner, kontor, service og liberale erhverv. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til omgivelserne. Bebyggelsen kan udformes med blandet anvendelse i den enkelte bygning fx boliger i de øverste etager, detailhandel medvidere i stueetagen og kontorer i midten. Fordelingen mellem bolig og erhverv kan være forskellig fra bygning til bygning. I en del af Ringsted bys bymidte skal de aktiviteter, der placeres i stueetagen, have åbent i butikkernes almindelige åbningstid.

Erhvervsområde (E)

E anvendes til områder, der indeholder erhverv. Erhvervsområder omfatter detailhandel, serviceerhverv, kontor og administration, lettere industri og områder til tungere industri. Serviceerhverv er virksomheder, der primært sælger tjenesteydelser som:

  • restaurant, café, værtshus og storkøkken
  • vaskeri, renseri og møntvask
  • pengeinstitut og forsikring
  • sundhedstilbud og sundhedsklinik
  • advokatvirksomhed og revisionsvirksomhed
  • frisør, solcenter, skønhedsklinik
  • rejsebureau
  • diskotek, biograf og netcafé
  • møde- og konferencefaciliteter
  • overnatning – hotel, vandrehjem
  • vikarbureau
  • privat administration

I forbindelse med vurderingen af de enkelte virksomheders miljøbelastning anvendes Miljøstyrelsens virksomhedsklassifikation, der er beskrevet i Håndbog om miljø og planlægning. Der er opstillet syv klasser, som de enkelte virksomhedstyper placeres i. Til hver klasse knytter der sig en mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse – boliger, daginstitutioner, rekreative områder. I områder til lettere industri må der kun placeres virksomheder i klasse 2 og 3. I områder til tungere industri må der placeres virksomheder i klasse 4 til 7.

Område til offentlige formål (D)

D anvendes til offentlige formål, som eksempelvis omfatter:

  • uddannelsesinstitutioner
    • folkeskoler
    • friskoler
    • gymnasier
    • erhvervsskoler
    • videregående uddannelsesinstitutioner
  • sundhedsinstitutioner
    • sygehus
    • lægeklinikker
    • fysioterapi
  • sociale institutioner
    • daginstitutioner
    • ældrecenter
  • administration
    • rådhus
    • regionsadministration
  • kulturelle institutioner
    • teater
    • museum
    • bibliotek
  • kirker og kirkegårde

Rekreative områder (R)

R indeholder rekreative områder, der anvendes til fritids- og turismeformål, kolonihaver og rekreative, grønne områder. Fritids- og turismeformål omfatter fx idrætsanlæg, forlystelsesanlæg, feriecenter samt bebyggelse til hotel, restauration, campingplads, golfbaner og primitive overnatningsfaciliteter. Rekreative grønne områder omfatter parker og andre grønne områder.

Sommerhusområder (S)

S anvendes til sommerhusområde. Der udlægges ikke nye arealer til individuel sommerhusbebyggelse.

Tekniske anlæg (T)

T anvendes til områder, der indeholder trafikanlæg og forsyningsanlæg som spildevandsbassiner, vindmøller, større solenergianlæg og transformatorstationer.

Generelle rammebestemmelser

  1. Anlæg af trafikveje, stier med mere skal beskrives og indarbejdes i lokalplanlægningen.
  2. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til veje, jernbaner og erhvervsvirksomheder.
  3. Ved lokalplanlægning skal beplantning hjemmehørende i Ringsted Kommune i henhold til Beplantningsoversigten anvendes.
  4. I forbindelse med nyt byggeri skal de gældende befæstelsesgrader i henhold til Spildevandsplanen overholdes.
  5. Ved tagudskiftning eller etablering af tage i Ringsted historiske bymidte må der kun anvendes røde teglsten i samme farve som traditionelle røde vingetegl. Se kortet her.
  6. Ved tagudskiftning eller etablering af tage i Ringsted vest må der kun anvendes tagsten i samme røde farve som traditionelle røde vingetegl. Se kort her.
  7. Maksimalt 30 % af tagfladen på røde tage i Ringsted historiske bymidte og Ringsted vest må anvendes til vinduer, kviste, solceller eller andet.
  8. Inddækninger til vinduer, kviste og andet i røde tage i Ringsted historiske bymidte og Ringsted skal udføres i farver, der gør inddækningerne mindst synlige.
  9. Der kan etableres både kviste og ovenlysvinduer i eksisterende tage.
  10. Ved etablering af kviste i eksisterende tage skal kvistene følge det enkelte fag i den nærmeste etage og placeres symmetrisk.
  11. Ved etablering af ovenlysvinduer i eksisterende tage skal disse placeres symmetrisk.
  12. Der må kun placeres en række vinduer / kviste på den side af eksisterende tage, der vender ud mod gaden.
  13. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer.
  14. Der må ikke anvendes glaserede tegl på bygninger med mindre end 3 fulde etager.

Bebyggelsesprocent

  1. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige:
    1. 30 % for den enkelte matrikel til fritliggende enfamiliehuse på egen grund
    2. 30 % for den enkelte matrikel til fritliggende enfamiliehuse på fælles grund (sokkeludstykning)
    3. 40 % for den enkelte matrikel til sammenbyggede enfamiliehuse på egen grund
    4. 40 % for den enkelte matrikel til sammenbyggede enfamiliehuse på fælles grund
    5. Ved byggeri på fælles grund medregnes denne i beregningen af bebyggelsesprocenten.
  2. Etagebyggeri følger den aktuelle bebyggelsesprocent for det enkelte rammeområde.
  3. I udbyggede områder skal fordelingen mellem fritliggende enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse og etageboliger fastholdes.

Erhverv i boligområder

  1. Der kan drives erhverv fra boliger i boligområder, hvis:
    • der er tale om klasse 1 erhverv
    • virksomheden drives af bosiddende ejer af ejendommen
    • virksomheden overholder Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger i forhold til omgivelserne
    • områdets karakter af boligområde ikke brydes
    • al parkering foregår på egen grund

Friarealer

  1. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder skal der udlægges friareal svarende til:
    • Bymidten 10 %
    • Boligområder 20 %
    • Områder til offentlige formål 20 %
    • Erhvervsområder 10 %
  2. I bymidten kan tagterrasser, altaner over 3 m2, grønne områder etableret oven på parkeringskældre og gårdarealer indgå i beregningen af friareal. Ethvert friareal skal indeholde mulighed for ophold i solen i løbet af dagen i sommerhalvåret. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder til børneinstitutioner (daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner) og plejeboliger for ældre skal gældende regler på området følges, og det skal vurderes i det enkelte tilfælde, hvor meget friareal, der er behov for. Der skal minimum udlægges 20 %. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder til boliger, erhverv og offentlige formål skal der planlægges for beplantning i friarealerne. Der skal anvendes planter hjemmehørende i Ringsted Kommune.
  3. Friarealer kan indeholde forsinkelsesbassiner til regnvand. Bassinerne skal anlægges med en hældning på 1:5.
  4. I rekreative områder, der er udlagt som rammeområder, kan der bygges småbygninger under 100 m2 for den enkelte bygning til rekreation og opbevaring. Der kan bygges småbygninger til tekniske anlæg på op til 20 m2 for den enkelte bygning.

Spillehaller

  1. I bymidten må der etableres op til fem spillehaller i gadeplan, se kort her. Der må ikke placeres spillehaller følgende steder:
    • Nørregade
    • Sct. Hansgade
    • Tinggade
    • Nørretorv
    • Torvet
    • Outletbyen
    • Ringstedet
    • Stakladen
  2. Spillehaller må ikke etableres inden for en radius på 100 meter fra skoler, offentligt formål, kirker, kirkegårde eller parker. Afstanden måles fra spillestedets matrikelskel.
  3. Udenfor de nævnte områder må der ikke placeres spillehaller.

 

Grundstørrelser for boliger

  1. I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at:
    1. grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse) har:
      • et grundareal på minimum 500 m2 i Ringsted Bymidte
      • et grundareal på minimum 700 m² eksklusivt eventuelt vejareal i Ringsted nord, syd, øst og vest
      • et grundareal på minimum 750 m² eksklusivt eventuelt vejareal i byzone uden for Ringsted by
      • et grundareal på minimum 800 m2 eksklusivt eventuelt vejareal i landzone
    2. grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse (sammenbyggede enfamiliehuse) skal kunne udstykkes med et grundareal eksklusiv vejareal og inklusiv andel af fællesareal på:
      • minimum 350 m2 i Ringsted bymidte
      • minimum 400 m² i Ringsted nord, syd, øst og vest
      • minimum 450 m2 i byzonebyerne uden for Ringsted by
      • minimum 500 m2 i landzonelandsbyerne
    3. sommerhusgrunde har et grundareal på minimum 1.200 m2

Kolonihaver

  1. Alle kolonihaver er som udgangspunkt varige. I forbindelse med lokalplanlægning for nye kolonihaver skal det sikres, at:
    • kolonihaveområder afgrænses af hækbeplantning eller plantebælte
    • der maksimalt bygges 35 m2 på det enkelte kolonihavelod
    • bebyggelse kun anvendes til opbevaring af redskaber samt dagophold og korte natophold
    • der kan opføres bebyggelse til fællesformål på udlagte fællesarealer
    • havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m²
    • havelodder ikke anvendes til helårsbeboelse
    • området ikke anvendes som friareal for beboelsesområder

Erhverv

  1. I erhvervsområder må der bygges 100 m3 pr. 50 m2.
  2. I erhvervsområder må op til 2 % af den enkelte bygnings grundareal være højere end højden i de specifikke rammebestemmelser.
  3. Området ved Jordemodervej (rammeområde 5E5) er udlagt til erhvervsformål op til klasse 7. I forbindelse med området skal en buffer på 500 meter fra områdets grænse friholdes for miljøfølsomt arealanvendelse. I dette område og i rammeområde Ortved (rammeområde E1L) må op til 5 % af den enkelte bygnings grundareal bygges i op til 40 meter.

Klimatilpasning

  1. Ved byudvikling, nye bygge- og anlægsprojekter eller hvor arealanvendelse ændres, skal der i forbindelse med lokalplanlægning ske en vurdering af, om området kan indeholde løsninger til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord.
  2. I nye boligområder og byomdannelsesområder skal udnyttelse af overfladevand så vidt muligt indgå som rekreative elementer. Nedenstående løsninger skal vurderes:
    • etablering af grønne tage
    • brug af gennemtrængelige overflader ved befæstede arealer
    • etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter
    • omdannelse af parkeringspladser til midlertidig forsinkelse af regnvand
    • omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand
    • etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand
    • etablering af regnbede
  3. Der skal i anlægsprojekter til nyt byggeri tages højde for ændrede klimaforhold – primært i forhold til stigende nedbørsmængder.
Redegørelse

Hvad er rammebestemmelser?

Kommuneplanen fastlægger rammer for anvendelse, bebyggelse, friarealer og parkering for hele Ringsted Kommune. Når en bygherre ønsker at opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af en ejendom, skal kommunen sikre, at det ikke strider imod rammerne for det pågældende område. Kommuneplanens rammer er derfor det grundlag, der administreres ud fra både i mindre sager, hvor der ikke skal udarbejdes lokalplaner og i sager, der kræver udarbejdelse af lokalplan. Der kan fastlægges strammere bestemmelser i en lokalplan, end hvad rammerne i kommuneplanen bestemmer. Skal rammebestemmelserne i kommuneplanen derimod ændres, kræver det, at der bliver udarbejdet et kommuneplantillæg - normalt i forbindelse med den lokalplan - som rammeændringen vedrører.

Ringsted Kommune har gennem mange års planlægning arbejdet med Ringsted som ”Byen med de røde tage”. I den centrale og historiske del af Ringsted er de røde tage en væsentlig del af Ringsteds bygningskultur. I Ringsted vest ses de røde tage meget markant, når man kommer kørende fra Sorø af Sorøvej eller af Vestmotorvejen, hvor hele bakken op til Sct. Bendts Kirke er farvet rød af de mange røde tage.

De enkelte distrikters karakter

Der er lagt vægt på at beskrive de specifikke træk i området, som skal bevares, fordi de giver området en særlig karakter. Det kan være tagmaterialer, facadelinjer, om det indgår i en grøn struktur og lignende. Hvis der på længere sigt skal ske en omdannelse af et område, vil der blive udarbejdet et dokument, der beskriver, hvad der omdannes, og hvad der skal bevares.

Erhverv

Ved nybyggeri til erhverv i erhvervsområder må der maksimalt bygges 100 m3 pr. 50 m2. Det betyder, at der kan bygges fabrikshaller, hvor bebyggelsesgraden skal defineres af bygherre i forhold til, hvor mange m3 der bygges pr. m2.  Denne bestemmelse skal give mulighed for at begrænse byggeri på den enkelte grund, så der bliver plads til parkeringsarealer, grønne områder og tilbageholdelse af regnvand.

For erhvervsområdet ved Jordemodervej er der udlagt en buffer rundt om den del af erhvervsområdet, der kan anvendes til klasse 7-virksomheder på 500 meter. Inden for denne buffer må der ikke etableres nye anvendelser, som pålægger de kommende erhvervsvirksomheder større miljøhensyn. Der kan altså ikke gives tilladelse til boliger, rekreative områder eller fx kontorerhverv.

Kolonihaver

Med korte natophold menes, at man kan overnatte i sit kolonihavehus en til to nætter af gangen i månederne juni, juli og august og enkelte nætter i månederne maj og sepember.

Ringsted bymidte

Afgrænsning

Området dækker den oprindelige købstad og nogle af kommunens ældste boligområder. Bymidten omfatter den historiske bymidte, Nørretorv, Outletbyen og Ringstedet. I bymidten skal stueetagen i forhusene anvendes til butiksformål eller andre formål, hvor der er åbent for kunder, klienter eller patienter i den almindelige åbningstid hver dag. I den sydligste del af den historiske bymidte kan der etableres andre erhverv, og i en del af området kan der også etableres boliger. Side- og baghuse kan anvendes til andre erhverv og til boliger. Der kan i hele bymidten etableres erhverv i klasse 1.

Butikker og erhverv

Det er Byrådets målsætning at styrke Ringsted som en attraktiv handelsby. Det betyder, at der skal være velbeliggende arealer til detailhandel, gode byrum, en tæthed og mangfoldighed af funktioner i bymidten samt en fælles indsats fra kommunen og de erhvervsdrivende med hensyn til markedsføring, åbningstider, kulturelle aktiviteter og så videre.

Den historiske bymidte indeholder mange små butikker, de fleste under 500 m2, og Ringstedet indeholder større butikker. Disse to forskellige dele af bymidten supplerer hinanden godt. Outletbyen indeholder butikker af en anden art, som ikke vil kunne træde i stedet for byens øvrige butiksliv.

Boliger

Bykernen skal være et aktivt og tidssvarende boligområde, hvor boligernes centrale beliggenhed naturligt er en attraktiv bosætningsform i Ringsted. Der er gennem mange år anvendt byfornyelse til at få revet de udtjente baghuse ned. Parkeringsarealerne er blevet reguleret og opdateret, og der er anlagt friarealer. Der er stadig byfornyelsestiltag i gang i bymidten. Områdefornyelsen er i gang på Torvet, og der arbejdes med et projekt for fornyelse af Sct. Hans Have på Sct. Hansgade. Der er foretaget forbedringer af mange boliger, som var utidssvarende. I dag sker omdannelsen typisk i form af fortætning, hvor uudnyttede tagetager indrettes til nye boliger, og baggårde udnyttes til nye boliger. Friarealerne er ofte små men velindrettede - fx i form af tagterrasser og gårde.

I den historiske bymidte er bygningerne gerne bygget sammen til en sluttet bebyggelse mod gaden. Byens store torv er omkranset af markante, bevaringsværdige bygninger som Sct. Bendts Kirke, det fredede Rådhus og ”Børsen”.

Omkring bykernen ligger en række tidstypiske boligområder med bevaringsværdier. Området mellem Ringsted station og bykernen er præget af lange stokke med etagehusbebyggelse domineret af rødt murværk og røde tage, som er bygget op om stramme gadeforløb med næsten ubrudte facadeforløb omkring Sjællandsgade, Fynsgade, Brogade og Vilhelm Andersensvej. Området blev udbygget fra 1930 til 1960 efter en byplan af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Omkring Harhoffs Allé ligger ”Bedre byggeskik”-villaer fra 1930’erne. Øst for bykernen findes kvarteret med små, sammenbyggede byhuse omkring Sct. Knudsgade og Schandorphsvej fra slutningen af 1800-tallet og villaområderne omkring Valdemarsgade og Teglovnsvej fra starten af 1900-tallet.

Vest for bykernen ligger et markant villaområde omkring Hækkerupsvej og Kloster Alléen bygget fra 1920 til 1960.

Offentlig service

Bymidten betjenes af Valdemarskolen og Dagmarskolen for elever op til 6. klassetrin, mens Overbygningsskolen på Ahorn Allé varetager undervisningen fra 7.-9. klassetrin. Der findes to børnehaver.

Endvidere er Plejecenter Solbakken, der både rummer almindelige plejeboliger samt plejeboliger og bofællesskab for demente, beliggende i bymidten. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune samt borgere fra andre dele af landet, der har valgt at bosætte sig her.

Bymidten rummer også en del handicapegnede boliger, som kommunen visiterer til. Kommunens hjemmepleje har til huse i det nedlagte plejehjem på Zahlesvej.

Bymidten rummer også en række kulturelle tilbud som fx bibliotek og teater- og kongrescenter. Bymidten grænser op til det store idrætsanlæg på Anlægsvej, og i forbindelse med skolerne findes idrætsanlæg, boldbaner med mere.

Rekreative områder

Der er store rekreative områder mellem Klosterparken og Ringsted Å, der fungerer som nærrekreativt område for hele Ringsted by. Området er med sin beliggenhed sammen med Ringsted Å og Ådal et vigtigt element for Ringsted by. Området langs åen er en del af oplevelsesstien, som går fra Haraldsted Sø i nord til Høm i syd.

Ringsted vest

Ringsted vest ligger vest for bymidten og omfatter området mellem Vestmotorvejen og jernbanen. Området indeholder mest boliger. Der er her mange forskellige boformer – etageboliger, parcelhuse og forskellige former for sammenbyggede boliger – alle i mange forskellige udformninger og størrelser.

Boliger

Klosterparken er opført på baggrund af en helhedsplan fra 1988 og er et blandet boligområde med parcelhuse, rækkehuse og etageboliger placeret omkring en fælles fordelingsvej, Klosterparks Allé. Op mod bymidten har bebyggelsen den største tæthed og højde, mens resten af området trapper ned i skala mod ådalen. Store, grønne områder grænser op til området mod vest, og en grøn kile strækker sig helt ind i den centrale, hesteskoformede etageboligbebyggelse på Klosterparks Allé. Bjergbakken består af parcelhusbebyggelser opført primært i perioden 1950-1980. Området omkring Havemøllevej består af parcelhuse opført i perioden 1920-1980. Den øverste del af Havemøllevej er bebygget med huse fra 1920’erne, mens bebyggelsen længere nede ad vejen består af funkisinspirerede bygninger fra 1930’erne. Åvejen, der løber parallelt med Ringsted Å, er bebygget i 1940-1950’erne. Mosevænget med de fire tværveje er bebygget i 1960-1970’erne. Området består af homogen bebyggelse med facader overvejende i rød mur og med saddeltage i røde tegl. Området rummer bevaringsværdige træk og bygninger.

Området omkring Korsevænget, mellem Sorøvej og jernbanen, består overvejende af et-plans parcelhuse opført i perioden 1950-1970. Selve bebyggelsens homogenitet og "uhøjtidelighed” rummer bevaringsværdige træk.

Området indeholder også helt nye udstykninger, som endnu ikke er færdigudbyggede. Der er også mulighed for at udlægge nye arealer til boligudbygning i Ringsted vest.

Ringsted vest er adskilt fra bymidten og Benløse ved to meget trafikerede veje. I forbindelse med udbygningen af Klosterparkområdet er der etableret tunneler for fodgængere og cyklister mellem Benløse, det nye bymidteområde i Klosterparken og den historiske bykerne. I alt er der fire stitunneler under Nordre Ringvej.

Offentlig service

Dagmarskolen ligger i den sydlige del af området og betjener hele den vestlige bydels børn op til 6. klassetrin. Elever i 7.-9. klasse går på Overbygningsskolen på Ahorn Allé. Der er flere børneinstitutioner i området.

Butikker og erhverv

Området grænser op til centerområdet med Outletbyen og Ringstedet, der sammen med bymidten betjener området.

Ringsted syd

Ringsted syd afgrænses mod nord af jernbanen mod øst og mod syd af det åbne land og mod vest af Ringsted Å. Næstvedvej, Haslevvej og Østre Ringvej, tre store og trafikerede veje, løber gennem området. Bydelen rummer både store erhvervsområder og boligområder samt et stort areal til offentlige formål, hvor de fleste af Ringsteds uddannelsesinstitutioner er placeret. Her ligger alment gymnasium, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, erhvervsuddannelsesinstitutioner og VUC. Odinsvejkvarteret lige syd for jernbanen er udpeget til byomdannelsesområde. Det vil sige, at området over en årrække ændres fra industrikvarter til et blandet byområde med boliger, kontor, kulturelle formål, serviceerhverv med videre.

Boligområder

Søndervang består af parcelhuse opført i perioden ca.1950-1980. Den nordlige og ældste del omkring Søndervang består af homogen bebyggelse med facader overvejende i rød mur og med saddeltage i røde tegl. Området rummer bevaringsværdige træk.

Søndre Park består af etageboliger og rækkehuse fra 1970’erne. Etagehusbebyggelsen står som pejlemærke for bydelen, når man nærmer sig sydfra og er en vigtig del af byens profil. Bebyggelsen er omgivet af et smukt parkanlæg. Beplantning og struktur er bevaringsværdig.

Syd for det store område med kirke, skoler med mere ligger tre nyere kvarterer med fritliggende og sammenbyggede enfamilieboliger fra 1970’erne og 1980’erne - Eriksvej, Abelsvej og Kristoffersvej.

Ringsted Mark består af et mindre område langs Næstvedvej med tidstypiske parcelhuse fortrinsvis fra 1920’erne. Øst for Næstvedvej ligger en lille rækkehusbebyggelse ud mod et ubebygget areal.

Øst for Næstvedvej er der nogle få, mindre boligområder. Rolighedsvej, som mod nord afgrænses af jernbanen, er en bevaringsværdig bebyggelse med næsten ens huse fra 1920’erne. Balstrupvej består på nordsiden af parcelhuse fra 1920’erne og på sydsiden af bevaringsværdige rækkehuse fra 1940’erne. Længere mod øst ligger H.P. Hansensvej med beskedne huse fra 1910-1925 og Bavneagervej, som er et nyt parcelhusområde fra 2000. Ved Haslevvej ligger den lille, bevaringsværdige bebyggelse Mjølnersvej med boliger fra 1890-1910.

Offentlig service

I den sydlige ende af bydelen ligger et stort område med skoler, uddannelsesinstitutioner, multihus og kirke.

Ådalskolen er en specialskole i Ringsted Kommune. Skolen tilbyder specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver særlig vidtgående hensyntagen og støtte. Ådalskolen er en takstfinansieret skole, hvor elever fra andre kommuner også kan visiteres til skolegang. Skolen har elever fra 0. - 10. klassetrin. Der ligger to børneinstitutioner samt en ungdomsklub i området.

I 2009 åbnede Ringsted Gymnasium på campus-området ved Ahorn Allé. I campus-området findes endvidere teknisk skole, handelsskole, erhvervsuddannelsescenter og folkeskole.

Ringsted Flyveplads ligger i den sydøstlige del af området.

Der er to rensningsanlæg - ét i den nordvestlige ende af bydelen og ét i den sydøstlige ende ved Ringsted Lilleå, hvor også Affald Plus' genbrugsplads ligger. Der planlægges desuden for to jordkarteringspladser i området.

Butikker og erhverv

Der er et lokalcenter med to dagligvarebutikker ved Søndervang / Odinsvej samt en dagligvarebutik ved den sydlige del af Næstvedvej (Ringsted Mark). Langs Næstvedvej ligger et område med butikker med pladskrævende varegrupper, som betjener hele byen og et større opland.

Bydelen omfatter kommunens største og ældste erhvervsarealer, hvor bl.a. arealkrævende virksomheder som slagteriet ligger. De eksisterende erhvervsområder er stort set fuldt udbyggede. Syd for Bragesvej ligger et ubebygget industriområde.

Mere cyklistvenlig udformning af vejtracéer og etablering af beplantningsbælter, alléer og små grønne områder vil også kunne medvirke til at give bydelen et mere indbydende udseende.

Rekreative områder

Bydelen afgrænses mod vest af Ringsted Ådal, der fungerer som rekreativt område for hele byen. Et stort, kuperet område ved Høm Mølle, den tidligere Skellerød losseplads, åbner mulighed for fritidsformål. På længere sigt er der mulighed for at skabe en sammenhængende, grøn forbindelse fra Haraldsted Sø mod nord til Susådalen mod syd, ligesom der kan skabes en grøn forbindelse øst om byen langs en del af Ringsted Lilleå til Kærehave Skov. Ved Møllevej er der udlagt et mindre område til fritidsformål. Det gamle banetracé, der løber gennem Odinsvejkvarteret og erhvervsområdet ved Frejasvej, kan omdannes til en grøn stiforbindelse.

Der er et lille, varigt kolonihaveområde ved Balstrupvej og enkelte kolonihaver mellem Søndervang og baneterrænet. I forbindelse med slagteriet er der en boldbane til firmaidræt. I både de eksisterende og nye erhvervsområder kan der skabes mulighed for uformel idræt og udendørs ophold.

Ringsted øst

Bydelen afgrænses mod nord af motorvejen, mod øst af Østre Ringvej og Kærehaveskoven og mod syd af jernbanen. Mod vest grænser bydelen op til bymidten.

Boligområder

Området rummer en del større parcelhusområder: Kaserneområdet, Østre Park, Fuglebakkekvarteret og Kildemarken samt en række ældre villakvarterer. Der er etageboligområder i Sct. Jørgensgården, Prinsessevænget, Kildemarken og Skovgården og rækkehuse ved Prinsessevænget, i Kildemarken og Kærehave.

Kaserneområdet rummer tre kvarterer med hver sit særlige præg: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen.

Kasernebyen

Kasernebyen består af det oprindelige kaserneanlæg opført i 1910-1920 med fritliggende bygninger placeret vinkelret på hinanden, så der dannes gode uderum. Det smukke murværk og de ensartede tagflader giver området et fællespræg. Der er god balance mellem det robuste helhedsindtryk og de fine detaljer, der ses, når man kommer tæt på. Den symmetriske opbygning omkring den centrale akse giver nogle af bygningerne en meget fremtrædende og ”offentlig” plads, mens andre får en mere tilbagetrukket og halvprivat karakter. De nye boliger i Kasernebyen skal kunne rumme nogle af de samme kvaliteter. Nye akser er lagt ud i form af nord-sydgående alléer. De udgør den offentlige side, hvor bebyggelsen skal være forholdsvis tæt og stram.

Parkbyen

Den højtliggende, flade del af Parkbyen er fortrinsvis til boliger og offentlige funktioner. For parcelhusene gælder, at de er placeret i mindre grupper omkring en lege- og opholdsgade, og grundene afgrænses med levende hegn eller hæk. Der er adgang til fælles friarealer i de grønne kiler. Der er mange valgmuligheder med hensyn til materialer og byggestil, men inden for hver gruppe har husene ét eller flere fælles træk, fx tagformen. I den skrånende del af Parkbyen skal bebyggelse placeres på en måde, så terrænets oprindelige form tydeligt kan ses. Mellem husene er der halvprivate uderum til leg og ophold samtidig med, at bebyggelsen i sin helhed fremstår åben med kig i det omgivende landskab.

Skovbyen

I kanten af den nye skov opføres boliger i en åben bebyggelsesplan, der udnytter den flotte udsigt, og hvor man udefra kan se ind mellem bygningerne til skovbrynet. Bebyggelsen åbner sig mod den grønne kile som på den modsatte side afgrænses af et gammelt stendige og et levende hegn. Terrænet falder kraftigt ned mod slettelandskabet og i nord.

Øvrige kvarterer

Østre Park- og Fuglebakkekvarteret består af parcelhuse opført i perioden 1960-1980. Fuglebakkekvarteret er opført i 1960’erne og er karakteriseret ved beskedne huse i blank mur, ofte gule sten og lav taghældning eller flade tage. Østre Park er nyere og mere blandet for så vidt angår arkitektur og materialer. Områdets struktur er stramt opbygget og har en grøn karakter.

Prinsessevænget og Kildemarken består af blandede boligbebyggelser fra perioden 1960-1990. Det er planlagte områder, hvor en vis ensartethed i arkitektur og materialer medvirker til, at områderne har en homogen karakter.

Kærehaveområdet består af området omkring Skovbrynet med rækkehuse og villaer fra perioden 1950-1980 samt tre nye, sammenbyggede boligbebyggelser opført i perioden 2002-2006. De bevaringsværdige landbrugsskolebygninger, som tidligere udgjorde Kærehave Landbrugsskole, er fra perioden 1900-1910 og er ombygget til boliger.

Kvarteret omkring Kongensgade og Dronningensgade består af murermestervillaer opført i perioden 1900-1930. Kun få af villaerne har høj bevaringsværdi, men området virker homogent på grund af ensartet placering på grunden og fælles træk i arkitektur, materialer og farver.

Kvarteret omkring Gormsvej og Thyrasvej er et parcelhusområde fra 1960’erne, der er karakteriseret ved beskedne, enkle huse i blank mur med lav taghældning og ofte placeret med gavlen mod gaden.

Ved den østlige port til byen ligger der et fremtidigt byudviklingsområde ved Køgevej på ca. 40 ha. Området er placeret som nr. 2 i rækkefølgeplanlægningen.

Offentlig service

Bydelen betjenes af Valdemarskolen. Der findes tre vuggestuer, fire børnehaver, to integrerede institutioner samt en fritidsklub/fritidshjem ved Anlægsvej. En ældre bygning i Kaserneområdet er blevet moderniseret og rummer nu byens musikskole. Knud Lavard Centret, der ligger i Kaserneområdet, indeholder et plejecenter og et servicecenter. Der arbejdes med, at Knud Lavard Centret også skal indeholde et sundhedscenter. Der er 112 boliger på Knud Lavard Centret, og pladserne er fordelt på almindelige plejeboliger, plejeboliger for demente, midlertidige stuer og akutstuer. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune og borgere fra andre dele af landet. I nær tilknytning til Knud Lavard Centret ligger 40 handicapegnede boliger, som kommunen visiterer til. Kommunens centrale idrætsområde ligger ved Anlægsvej sammen med biblioteket og Anlægspavillonen. Den nye svømmehal er placeret på kanten mellem idrætsområdet og kasernen.

Butikker og erhverv

Ved Køgevej og Vibevej findes et lokalcenter, supermarkeder og benzinstation.

Mellem Køgevej og Fuglebakkekvarteret ligger et mindre erhvervsområde, der primært består af transportvirksomheder, værksteder og håndværksvirksomheder med tilhørende bolig. Herudover er der i de senere år indrettet forskellige serviceerhverv, privatskole, kirke med videre. Det er intentionen, at området gradvis skal omdannes til et blandet område med boliger og erhverv, der har gavn af den bynære beliggenhed, fx servicerhverv, undervisning og lignende.

Rekreative områder

Idrætsområdet ved Tværallé med boldbaner og idrætshaller, svømmehal med videre er tænkt som det centrale idrætsområde for hele Ringsted by og opland. Området hænger sammen med Ringsted Lystanlæg mod vest som en grøn forbindelse helt ind til bymidten, og der er forbindelser herfra til de grønne kiler i Kaserneområdet. Der er store, rekreative områder på kaserneområdet dels som en grønning langs motorvejen og skov langs Østre Ringvej dels som kiler mellem de enkelte boligområder.

Øst for ringvejen ligger Kærehaveskoven og et skovrejsningsområde. Kærehavestien danner hovedstiforbindelse mellem bymidten, kasernen og Kærehave. Der er offentlig adgang til områdets stier, og det fungerer derfor som rekreativt område for hele bydelen.

Langs områdets sydlige afgrænsning ligger Ringsteds største kolonihaveområde - Virkelyst.

Struktur og indfaldsveje

Bydelen rummer mange kvarterer, der hver for sig fremstår homogene. Identitetsskabende elementer er bl.a. de grønne områder og strukturen i kasernebyen samt de offentlige institutioner og idrætsområdet ved Anlægsvej/Tværallé. Kærehave ligger som en selvstændig enklave med sin egen identitet.

Køgevej omfatter en strækning på to km fra krydset Næstvedvej / Møllegade til rundkørslen ved Østre Ringvej.

Ringsted nord

Benløse afgrænses mod nord og vest af det åbne land, mod øst af Østre Ringvej og mod syd af Vestmotorvejen. To af byens hovedindfaldsveje - Roskildevej og Holbækvej - løber gennem bydelen.

Boliger

Benløse er kommunens største samlede boligområde og består overvejende af enfamiliehuse. Herudover findes der mindre områder med rækkehuse og etageboliger. Størstedelen af Benløse består af stramt disponerede, kvadratiske parcelhusudstykninger.

I den nordøstlige del af Benløse mellem Roskildevej og Østre Ringvej ligger Kærup, som er et stort byudviklingsområde under udvikling. I den sydlige del af Benløse er der også udlagt flere nye boligområder, der er ved at blive bebygget.

Benløse landsby, der i dag er en del af Ringsted nord, fremtræder stadig som en landsby med gamle byhuse, buede vejforløb og gadekær. Landsbyen er adskilt fra det øvrige Benløse med skolernes idrætsanlæg og et grønt område ved Præstevej.

Nord for Byskovvej ved Fluebæksvej er der udlagt et nyt boligområde. Langagerområdet er nr. 1 i rækkefølgeplanlægningen og skal rumme boliger i form af fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse.

Butik og erhverv

Langs Fluebæksvej og Smålodsvej ligger der mindre områder til industri og blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Langs Roskildevej og Holbækvej er der mulighed for blandet bolig og erhverv. Bydelen rummer to af Ringsteds største erhvervsområder, Kærup Erhvervspark, som er under udbygning og Jordemodervej, som er under planlægning. Kærup Erhvervspark er med den tætte adgang til motorvejen er et yderst attraktivt område for virksomheder med behov for transport, og Jordemodervej er desuden attraktivt for virksomheder i de høje miljøklasser, da der er den fornødne afstand til miljøfølsom arealanvendelse.

Områdets dagligvareforsyning ligger primært langs Roskildevej og i Benløsecentret. Områdets hovedforsyning med udvalgsvarer er Ringsted bymidte.

Offentlig service

Områdets to tidligere skoler, Benløse Skole og Asgårdsskolen, er blevet sammenlagt til den nye Byskovskolen. Byskovskolen varetager bl.a. undervisning af elever med sprog- og talevanskeligheder og/eller bevægelseshandicap. Kirken og kirkegården ligger i den oprindelige landsby.

Rekreative områder

I bydelen findes en række grønne anlæg og en bypark samt idrætsområder ved Benløse Skole og ved Fælledvej (Firmasporten). Efterhånden som Benløse Byskov og de øvrige nye skove omkring Benløse landsby vokser til, vil de udgøre et væsentligt, rekreativt element i bydelen. Der er to kolonihaveområder ved Fluebæksvej - et udbygget område og et endnu ikke detailplanlagt område. Der er også et mindre kolonihaveområde syd for Fælledvej.

Det nye boligområde ved Kærup indeholder en fælles grønning langs Kærup Allé og grønne kiler mellem de enkelte boliggrupper. Kærup Allé, som er en af bydelens hovedstier, munder ud i et offentligt tilgængeligt grønt areal i erhvervsområdet omkring Kærup Gods.

Trafikal struktur

Ringsted nord er bygget op omkring to hovedindfaldsveje - Holbækvej og Roskildevej. Der er et klimatilpasningsprojekt i gang for Roskildevej, som også rummer en grønnere profil for vejen. Der er etableret en ny gangbro over Vestmotorvejen, der letter adgangen til og fra Ringsted nord.

Byzonebyerne

Ringsted Kommune rummer - ud over Ringsted By - ni byzonebyer spredt ud over hele kommunen. Disse ni byer er fortrinsvis boligbyer, der hver især indeholder forskelligheder og en mangfoldighed af værdier og bebyggelser. De ni byer er:

  • Gyrstinge
  • Høm
  • Jystrup
  • Kværkeby
  • Nordrup
  • Sneslev
  • Vetterlev
  • Vigersted
  • Ørslev

Landzone

Det åbne land indeholder de afgrænsede landsbyer, og spredt bebyggelse - bl.a. til jordbrugsformål. I henhold til Planloven kan en del bebyggelse opføres uden landzonetilladelse. Der er også en del bebyggelse, der kræver en landzonetilladelse. Ringsted Kommune har et Administrationsgrundlag for Landzoneadministration, som du kan læse pdf her.

I de enkelte landdistrikter er der oprettet lokalråd, og Ringsted Kommune har i samarbejde med lokalrådene udarbejdet en Landdistriktspolitik, som du kan læse pdf her.   


Kontakt

Ringsted Kommune

Teknik & Miljøcenter
Rønnedvej 9
4100 Ringsted

+45 57 62 63 00

teknikogmiljo@ringsted.dk

Interne links

Planportal

Kommuneplan

Lokalplaner (kommer senere)

Sektorplaner

Eksterne links

Planloven

Statslige interesser

Regional udviklingsplan